Spar penge på elregningen: Den komplette guide til lavere elforbrug i 2026

Elpriserne går op og ned som en rutsjebane. Hvis du bare tænder for kontakten uden at tænke dig om, kan det koste dig dyrt. Men ved du egentlig, hvad der bruger mest strøm i dit hjem?

Mange danskere betaler tusindvis af kroner for meget om året, simpelthen fordi de bruger strømmen på de forkerte tidspunkter eller lader gamle apparater stå tændt. Den gode nyhed er, at du med ganske få adfærdsændringer kan skære toppen af regningen – uden at sidde i mørke med stearinlys.

I denne guide gennemgår vi hjemmets største “el-syndere”. Vi ser på, hvornår strømmen er billigst, og hvordan du tjekker, om du betaler for meget i abonnement til dit elselskab. Har du allerede styr på madbudgettet? Ellers start med vores guide: Sådan sparer du på madbudgettet.

Forstå din elregning: Det er ikke kun forbruget

Din elpris består af tre dele: Selve strømprisen (til elselskabet), transport (til netselskabet) og afgifter (til staten). Især transport-tariffen er vigtig at kende i 2026.

⚠️ “Kogespidsen” (Kl. 17.00 – 21.00)

I vinterhalvåret er det markant dyrere at bruge strøm mellem kl. 17 og 21, fordi netselskaberne hæver transportprisen for at undgå overbelastning. Hvis du starter opvaskemaskinen i dette tidsrum, betaler du “premium pris”. Vent til efter kl. 21!


Hvem er de store strømslugere?

Det er sjældent mobilopladeren, der vælter budgettet. Det er de maskiner, der producerer varme eller kulde. Her er en oversigt over, hvad dine apparater koster i drift om året (ved en gennemsnitspris på 2,5 kr. pr. kWh):

ApparatTypisk forbrug (årligt)Pris pr. år (Estimeret)
Tørretumbler (gammel C-klasse)Ca. 500 kWh1.250 kr.
Gamer PC (Stationær)Ca. 350-400 kWh875 – 1.000 kr.
Køleskab (A-klasse)Ca. 100-150 kWh250 – 375 kr.
TV på standby (ældre model)Ca. 50-80 kWh125 – 200 kr.
WiFi Router (tændt 24/7)Ca. 60-90 kWh150 – 225 kr.

Tip: Hvis du dropper tørretumbleren og bruger tørrestativet bare halvdelen af gangene, sparer du over 600 kr. om året.


Brug teknologien: Apps der sparer dig penge

Du behøver ikke gætte dig til, hvornår strømmen er billig. Der findes gratis apps (f.eks. “Min Strøm” eller dit elselskabs egen app), der viser priserne time for time. Ofte er strømmen billigst om natten eller midt på dagen, hvis solen skinner og vinden blæser.

Tjek dit elselskab: Betaler du for meget?

Mange danskere har det samme elselskab, som de altid har haft, uden at tjekke prisen. Men markedet er frit.

  • Abonnement: Tjek hvor meget du betaler i fast månedligt abonnement. Nogle selskaber tager 0 kr., andre tager 49 kr.
  • Spotpris-tillæg: Alle lægger et lille tillæg oven i råprisen (ører pr. kWh). Sørg for, at dit tillæg ikke er for højt.
  • Intro-tilbud: Vær varsom med “gratis strøm i 3 måneder”. Ofte stiger prisen markant bagefter. Sæt en alarm i kalenderen, så du husker at tjekke prisen efter introperioden.

FAQ om elforbrug

Koster det noget at skifte elselskab?
Nej, det er som regel gratis at skifte, og det nye selskab klarer alt det praktiske med at opsige den gamle aftale. Tjek dog altid, om du har en bindingsperiode hos dit nuværende selskab.

Bruger en oplader strøm, hvis telefonen ikke sidder i?
Ja, men det er forsvindende lidt. En moderne oplader koster måske 1-2 kr. om året i “tomgang”. Det er vigtigere at fokusere på de store apparater som gulvvarme og tørretumbler.


Konklusion: Små vaner, stor forskel

At spare på elregningen handler i høj grad om timing. Sæt opvaskemaskinen til at køre om natten (brug timer-funktionen), skru lidt ned for gulvvarmen, og sluk for gamer-PC’en, når den ikke bruges. Det kræver ingen investering, men gevinsten ses direkte på din næste regning.

Er du klar til at finde flere “skjulte” penge i dit budget? Læs videre i næste del af serien, hvor vi gennemgår dine abonnementer: Streaming og fitness sluger dine penge.

Anders Mikkelsen
About Anders Mikkelsen 24 Articles
Anders er specialiseret i generel økonomisk formidling og skriver guides om centrale finansbegreber og hverdagsøkonomi. Han omsætter komplekse emner til klare forklaringer og tjeklister, der gør det lettere at træffe velovervejede økonomiske valg.